Forhindrer hjernespil demens? Hvad forskningen viser

Hjernespil findes overalt, og mange lover at holde din hjerne ung. Hvis du passer en person med demens, eller du selv er bekymret for din hukommelse, er det naturligt at spørge, om det kan hjælpe at spille dem. Her er, hvad forskningen faktisk viser, både de opmuntrende og de mindre opmuntrende dele.

Dette er generel information, ikke medicinsk rådgivning. Se vores medicinske ansvarsfraskrivelse.

Forhindrer hjernespil demens?

Intet hjernespil har vist sig at forhindre demens. Det amerikanske National Institute on Aging (NIA) råder folk til at være skeptiske over for påstande om, at computer- og onlinespil kan forbedre hukommelsen, og siger, at der ikke er nok belæg for, at nogen kommerciel hjernetræningsapp har samme effekt som den træning, der er testet i kliniske forsøg (NIA om forebyggelse af Alzheimers).

Det gør ikke spil ubrugelige. Deres værdi ligger i glæde, selskab og rutine, ikke i at beskytte nogen mod demens.

Hvad er »nærtransfer«, og hvorfor betyder det noget?

Når du øver en opgave, bliver du som regel bedre til netop den opgave. Forskerne kalder det en træningseffekt. Det svære spørgsmål er, om forbedringen overføres til andre ting: til lignende opgaver (nærtransfer) eller til hverdagen, som at huske aftaler eller styre økonomien (fjerntransfer).

En større gennemgang fra 2016 undersøgte de studier, som hjernetræningsvirksomheder fremhævede som deres bedste dokumentation. Den fandt omfattende belæg for, at folk bliver bedre til de trænede opgaver, mindre belæg for, at de bliver bedre til nært beslægtede opgaver, og kun lidt belæg for, at træning forbedrer tænkeevnen i hverdagen. Mange af studierne havde også designproblemer, der gjorde faste konklusioner umulige (Simons og kolleger, Psychological Science in the Public Interest).

Hvad siger gennemgange om computerbaseret hjernetræning?

Cochrane-gennemgange, der samler de bedste tilgængelige forsøg, har set på computerbaseret træning over mindst 12 uger:

• Raske voksne på 65 år og derover: otte forsøg med 1.183 personer. Belægget var af lav eller meget lav kvalitet. Der kan være en lille fordel lige efter træningen, men der er ingen klar dokumentation for, at den varer ved (Cochrane-gennemgang, raske ældre voksne).
• Personer med let kognitiv svækkelse: otte forsøg med 660 personer. Ingen af forsøgene oplyste, om personerne senere udviklede demens, og belægget var for svagt til at drage konklusioner (Cochrane-gennemgang, let kognitiv svækkelse).

Hvad fandt ACTIVE-forsøget?

ACTIVE er et stort amerikansk forsøg, der startede i 1998 med 2.802 voksne på 65 år og derover, som boede selvstændigt og ikke havde betydelige problemer med hukommelse eller tænkeevne. Deltagerne blev tilfældigt fordelt til en af tre former for træning i små grupper (hastighed i at bearbejde information, hukommelse eller ræsonnement) eller til en gruppe uden kontakt. Træningen var op til ti sessioner over fem til seks uger. Nogle personer, der gennemførte de fleste sessioner, fik også tilfældigt tilbudt boostersessioner cirka et og tre år senere.

Hastighedstræningen gik ud på at finde og bearbejde visuelle oplysninger i kortere og kortere glimt, på et niveau der blev tilpasset, efterhånden som folk forbedrede sig.

I 2026 koblede forskere 2.021 deltagere til deres Medicare-journaler i 20 år (ACTIVE-analyse over 20 år). Her er præcis, hvad de fandt:

• Hastighedstræning plus mindst én boostersession: en lavere forekomst af diagnosticeret demens end i gruppen uden kontakt (en hazard ratio på 0,75, hvilket groft sagt betyder 25 % lavere forekomst).
• Hastighedstræning uden boostere: ingen lavere forekomst.
• Hukommelses- eller ræsonnementstræning: ingen signifikant effekt på diagnoser af demens.
• Hver træningsgruppe som helhed sammenlignet med gruppen uden kontakt: en tendens til lavere forekomst, men ikke statistisk signifikant.

Grænserne for dette resultat

• Det gælder én bestemt type vejledt hastighedstræning med boostersessioner, ikke hjernespil generelt.
• Det signifikante resultat kom fra en undergruppe (personer, der gennemførte de fleste af de første sessioner og fik tilbudt boostere), ikke fra hele hastighedsgruppen.
• Demens blev målt ud fra diagnosekoder i Medicare-krav, ikke ved at undersøge hver person. Omkring en fjerdedel af de oprindelige deltagere blev udeladt, fordi de var tilmeldt Medicare Advantage, som ikke har fulde kravdata.
• Deltagerne havde ingen betydelige tænkeproblemer, da de startede. Resultaterne siger intet om spil for personer, der allerede lever med demens.

Det er et interessant resultat, der fortjener mere forskning. Det er ikke belæg for, at nogen app forhindrer demens.

Hvad sagde FTC om Lumosity?

I januar 2016 gik Lumos Labs, udgiveren af Lumosity, med til at betale 2 millioner dollar for at afgøre en sag ved Federal Trade Commission om vildledende reklame. FTC sagde, at virksomheden uden tilstrækkelig videnskabelig dokumentation hævdede, at dens spil kunne forbedre præstationer på arbejde og i skole og kunne forsinke aldersrelateret tilbagegang, let kognitiv svækkelse, demens og Alzheimers. Afgørelsen kræver, at virksomheden har kompetent og pålidelig videnskabelig dokumentation, før den fremsætter sådanne påstande i fremtiden (FTC-pressemeddelelse).

Lektien for familier: vær skeptisk over for ethvert spil, enhver app eller ethvert program, der lover at beskytte hukommelsen eller forhindre demens.

Kan spil hjælpe en, der allerede har demens?

De kan bidrage til en god dag, og det betyder meget. Den bedst undersøgte tilgang er kognitiv stimulering: behagelige gruppeaktiviteter som samtale, mindeaktiviteter (reminiscens), ordspil, puslespil og musik, typisk i en lille gruppe ledet af en facilitator.

En Cochrane-gennemgang fra 2023 af 37 forsøg med 2.766 personer med let til moderat demens fandt (Cochrane-gennemgang af kognitiv stimulering):

• en lille, kortvarig forbedring i tænkeevnetests (dokumentation af moderat kvalitet);
• klinisk relevante forbedringer i kommunikation og socialt samvær (dokumentation af høj kvalitet, fra et mindre antal studier);
• små forbedringer i livskvalitet, humør og adfærd.

Målingerne blev for det meste lavet lige efter programmer på omkring ti uger, og få studier undersøgte, om forbedringerne varede ved. Kognitiv stimulering er et struktureret gruppeprogram, så resultaterne gælder ikke automatisk for en person, der spiller et spil alene på en tablet.

Lancet-kommissionen fra 2024 siger også, at aktivitetsprogrammer er vigtige for personer, der lever med demens, for at bevare glæde og mening (Lancet-kommissionen).

Hvad er spil egentlig gode til?

Når de vælges godt, kan spil give:

• Glæde. En behagelig halv time er værd at have for sin egen skyld.
• Samvær. At sidde side om side giver noget let at dele, når samtalen er svær. Se hvordan I spiller sammen.
• Rutine. En kendt aktivitet på samme tid hver dag kan give ro.
• Selvtillid. Aktiviteter, der passer til det, en person stadig kan godt, får dem til at føle sig dygtige og ikke testede.
• Samtale. Et billede eller et kendt ordsprog kan åbne en historie. Prøv samtalekort eller gør talemåden færdig.

Det, du skal undgå, er ure, point, stribe og alt, der føles som en hukommelsestest. Hvis personen bliver frustreret, så stop. At stoppe tidligt, eller bare sidde sammen, er et godt resultat. Vores vejledning om valg af apps og spil har en tjekliste.

Hvor Golden Moments passer ind

Golden Moments-spil, såsom billedpar, billedpuslespil og ordsøgning med stor skrift, er lavet til glæde og fælles tid. De har intet ur og ingen point. De er ikke en behandling, og de forhindrer ikke og bremser ikke demens. Vi vil hellere sige det tydeligt, end love noget, som intet spil kan leve op til.

Tal med en læge

Hvis du er bekymret over ændringer i hukommelsen hos dig selv eller en, du passer, så søg en læge i stedet for at stole på en app. En læge kan lede efter årsager, der kan behandles, og gennemgå de skridt, der har det bedste belæg, for eksempel at styre blodtrykket og tjekke hørelsen. Se Kan demens forebygges? for mere. Ved pludselig forvirring eller andre pludselige ændringer skal du søge akut lægehjælp.