Risikofaktorer for demens: De 14, Lancet-kommissionen nævnte

En risikofaktor er noget, der er forbundet med en større chance for at udvikle en tilstand. Den er ikke i alle tilfælde en årsag, og at have en betyder ikke, at du vil udvikle demens. Denne side nævner de 14 risikofaktorer for demens, som Lancet-kommissionen fra 2024 siger kan ændres, hvad forskningen forbinder dem med, og hvad du kan drøfte med en læge.

Til det større billede, herunder hvad store forsøg fandt, så start med Kan demens forebygges? Hvad forskningen siger. Dette er generel information, ikke medicinsk rådgivning. Se vores medicinske ansvarsfraskrivelse.

Hvilke 14 risikofaktorer for demens findes der?

Lancet-kommissionen fra 2024, som består af 27 demensforskere, anslog, at 14 potentielt ændrelige risikofaktorer tilsammen står for cirka 45 % af demenstilfældene i verden. Procenten for hver faktor nedenfor er Kommissionens skøn over andelen af tilfælde i verden, der er forbundet med den, afrundet til hele tal. Tallene overlapper, fordi mange mennesker har flere risici samtidig, og derfor lægger de sig samlet op til 45 % og ikke mere.

Hvordan skal jeg læse procenterne?

Med omtanke. Kommissionens egen rapport fremhæver flere pointer, der er værd at huske:

• De beskriver befolkninger, ikke personer. University College Londons resumé af rapporten bemærker, at risikoreduktion virker på befolkningsniveau og ikke garanterer, at en enkelt person undgår demens.
• De forudsætter årsag og virkning. Forfatterne medtog kun faktorer med overbevisende dokumentation, men siger, at nogle sammenhænge kun delvist kan være årsagsrelaterede.
• Det er globale tal. Det meste data kommer fra højindkomstlande, og den reelle andel for et enkelt land eller samfund vil være anderledes.
• Små procenter kan stadig betyde noget. En faktor, der er forbundet med 2 % af tilfældene i verden, påvirker stadig et meget stort antal mennesker.

Hvilke risikofaktorer blev tilføjet i 2024?

Rapporten fra 2024 tilføjede to faktorer til de 12, der blev nævnt i 2020:

• Højt LDL-kolesterol i midtlivet, forbundet med cirka 7 % af tilfældene.
• Ubehandlet synstab i senere liv, forbundet med cirka 2 % af tilfældene.

Hvilke risikofaktorer kan ikke ændres?

National Institute on Aging siger, at alder er den største kendte risikofaktor for Alzheimers, og at ingen kan ændre den. Gener spiller også en rolle; et velkendt gen, der påvirker risikoen for Alzheimers, hedder APOE. NIA tilføjer, at forskerne endnu ikke fuldt ud forstår, hvad der forårsager Alzheimers hos de fleste. Lancet-kommissionen bemærker, at de risici, der kan ændres, kan sænkes uanset en persons genetiske risiko.

Fordi alder og gener spiller så stor en rolle, udvikler mange, der ikke har nogen af de 14 risikofaktorer, stadig demens. Det er ingens skyld.

Hvad siger forsøgene om at ændre disse risici?

At koble en risikofaktor med demens er ikke det samme som at bevise, at ændring af den sænker risikoen for demens. Her er nogle eksempler på, hvor forsøgsdokumentationen står:

• Blodtryk. I SPRINT MIND-forsøget reducerede et lavere blodtryksmål markant let kognitiv svækkelse. Det reducerede ikke markant sandsynlig demens, selvom forsøget måske var for lille til at vise det (SPRINT MIND i JAMA).
• Høreapparater. Lancet-kommissionen beskriver et treårigt forsøg med høreapparater, der ikke fandt nogen samlet effekt på tænkeevnen, men en gavn i en undergruppe af personer med højere risiko. Undersøgelser, der følger folk over tid, forbinder brug af høreapparater med lavere risiko. Vores vejledning om hørelse har mere.
• Fysisk aktivitet. National Institute on Aging siger, at der ikke er nok kliniske forsøg til at konkludere, at motion kan forhindre eller bremse let kognitiv svækkelse eller Alzheimers, selvom nogle undersøgelser tyder på, at det kan hjælpe med aldersrelateret tilbagegang (NIA om forebyggelse af Alzheimers).

Lange forsøg, der venter på, at demens udvikler sig, er langsomme og dyre, så for mange faktorer vil den bedste dokumentation fortsat komme fra undersøgelser, der følger folk over år. Den dokumentation er nyttig, men svagere end et forsøg.

Hvad med søvn og kost?

Kommissionen gennemgik søvn og kost, men tilføjede dem ikke til listen, fordi dokumentationen ikke var stærk eller konsistent nok. Vores guider til søvn og kost forklarer, hvad der er kendt.

Tal med en læge

Et årligt tjek er et godt tidspunkt at tage disse emner op. Du kan tage denne liste med og spørge:

• Hvad er mine tal for blodtryk, blodsukker og kolesterol, og er der nogen, der kræver opmærksomhed?
• Skal jeg få tjekket hørelsen og øjnene?
• Er den aktivitet, jeg laver, sikker og tilstrækkelig for mig?
• Kan nogen af mine mediciner påvirke hukommelsen eller tænkeevnen?

Før du ændrer medicin, kost, faste, motion eller kosttilskud, så tal først med en læge. Hvis du eller en, du passer, får pludselig forvirring, svaghed på den ene side eller besvær med at tale, så ring 112.